dreng-graes

Kontaktpersonordning

Vi tilbyder kontaktpersonordninger til børn og unge med særlige behov

Siden socialservice.nu Boje & Lentz’ opstart i 2006, har vores faglige udgangspunkt funderet sig i relationspædagogikken, og dennes betoning af, at vi mennesker udvikler os i kraft af den mellemmenneskelige og tillidsfulde relation.

Som kontaktpersoner er vi derved i stand til at skabe en meningsfuld relation til barnet. Det gør vi ved at møde barnet med tydelige intentioner om både at se og høre – men også at opleve – den virkelighed barnet færdes i.

Via en anerkendende og respektfuld kontakt og kommunikation, tager vi i vores virke som kontaktpersoner altid udgangspunkt i barnets egne erfaringer, muligheder og ressourcer som midler til problemløsning med positive perspektiver.

Målet er naturligvis barnets optimerede trivsel.

For at nå denne målsætning, tilbyder vi som kontaktpersoner barnet(/den unge):

  • Kontaktetablering og opretholdelse af kontakt gennem inddragelse af relevante aktører i barnets liv.
  • Samvær og aktiviteter efter aftale.
  • Samtaler af rådgivende og vejledende karakter.
  • Støtte i hverdagen – af såvel praktisk som emotionel karakter.
  • Telefonsamtaler/SMS-kontakt.
  • Social adfærdstræning.
  • Støtte til at fastholde skolegang eller uddannelsesforløb.

I alle forløb kan kontaktpersonen:

  • Udfærdige statusrapport hver 3. måned og administrere forløbet generelt.
  • Fortløbende evaluere forløbet i samråd med familierådgiveren og familien, og vurdere
    om opstillede målsætninger opnås.