piger

Coaching/supervision

– vi kalder det også udviklende samtaler

Med udgangspunkt i NLP tilbyder vi udviklende samtaler som konsulentydelse. Coaching kan forbedre dine muligheder for at nå bestemte mål og resultater, styrke dine kommunikationsevner samt hjælpe dig til at handle hensigtsmæssigt i pressede situationer.

Ved hjælp af konkrete teknikker og metoder anvendt i NLP kan vi gennem samtaler hjælpe dig til at opnå større bevidsthed om dine egne ressourcer, både styrker og svagheder – bl.a. gennem kortlægning af dine handlemønstre i givne situationer.

Udviklende samtaler kan anvendes i situationer, hvor du har et ønske om forandring og udvikling, men har brug for en vejleder igennem en del af processen.

Udviklende samtaler kan anvendes af enkeltpersoner, virksomheder eller institutioner. Samtaleforløbet aftales med den enkelte og tilrettelægges ud fra individuelle behov.

Konsulenterne Lillian Boje Jensen og Helle Hededal Lentz er uddannet NLP Business Practitioner ved mindstep i Aalborg.